Den menneskelige hjerneskals bygning ved anencephalia og misdannelsens forhold til hjerneskallens primordialbrusk / af Adolph Hannover.

  • Hannover, Adolph, 1814-1894.
Date:
1882
Catalogue details

Licence: Public Domain Mark

Credit: Den menneskelige hjerneskals bygning ved anencephalia og misdannelsens forhold til hjerneskallens primordialbrusk / af Adolph Hannover. Source: Wellcome Collection.

Provider: This material has been provided by The Royal College of Surgeons of England. The original may be consulted at The Royal College of Surgeons of England.

    8/34 (page 374)
    cn Opløsning af den allerede dannede lljerneinasse, er det dog sandsynligere, al det er Vandansanilingens indenfra udad inechaniskt virkende Kraft, som tilintetgjør Hjernen og forstyrrer liendannelsen. Denne Forstyrrelse er underkastet bestemte Love, som vi senere nærmere skulle paavise navnlig for Benenes Vedkommende. Naar Vandansamlingen er partiel eller lokal, drives kun en mindre Del af Hjernehinderne eller af Hjernemassen frem 1 Form af et Brok, men ved større Ansamling udspiles hele Hjernehulheden, og de omgivende Ben standses i deres Væxt eller tilintetgjøres fuldstændigt. Hydrocepha- liens Virksomhed er her dog noget forskjellig fra den almindelige. Naar el hydrocephalisk Barn fødes, ere Hjernehinderne udvidede, og Hjeriiemasseii blæreformigt udspilet, saa al den kun danner en tynd Skal; men Bendannelsen i Hjernehvælvingen kan være fuldstændig, om end Benene ere drevne fra hverandre, og uagtet man i mange Tilfælde kan finde Benene fortyndede og mangelfulde, indtage de i andre Tilfælde et større Fladerum end i normal Tilstand, og Tykkelsen kan være forøget især i Tubera frontalia og parietalia. Ved Anen- cephalia kommer derimod endnu en Omstændighed i Betragtning, nemlig Hjernens, Hjerne- hindernes og Hudens Sprængning ved del indenfra virkende Tryk; herved udtømmes Hjerne- hulhedens Indhold, Hjernehvælvingen falder efterhaanden sammen, og Muligheden indtræder for de paagjældende Bens abnorme Stilling og Form. Sprængningen finder Sted opad, fordi Modstanden her er mindst, og ikke nedad mod den primordiale Brusk paa Bunden af Ujcrnehulheden, som danner en eneste sammenhængende Masse; kun undtagelsesvis kan der findes en Aabning i Benene nærmest Hjerneskallens Bund paa Siden eller fortil, men dette er kun Tilfældet ved Formen af partiel Encephalocele og uden Brislning af Hjernen eller Hjernehinderne. Naar der, hvilket vi i Regelen ville linde at være Tilfældet, er indtraadt Forbening, findes den ringeste Modstand i Fontanellerne, som kun bestaae af Galea apo- neurolica og Dura mater med en mellemværende temmelig grovtlraadel og med mange smaa Kjerner besat Substants^). Ved Sprængningen løsnes disse tvende Hinder fra de allerede dannede Benplader, hvoraf Følgen bliver, ikke blot at Benene berøves et Grundlag for deres fremtidige Væ.xt, men al ogsaa den allerede dannede Benmasse gaaer tilgrunde ') Naar man gjor lodrette Snit af Fontanellerne hos nyfødte Unger af smaa Fugle, hvor man paa Grund af deres ringe Størrelse kan oversee en større Strækning paa engang, linder man, at Galea aponeuro- tica bestaaer af Traade med kornede Hande og besatte med en Mængde smaa, langagtige, mørke Kjerner. Traadene synes at gaae paatvers, medens de dybere liggende gaae paalangs og nærmest tilhøre Dura mater; dog synes dette Forløb ikke at være det samme overalt. Mellem de lo nævnte Hinder hviler Benpladen, hvis Flader ere nøie afgrændsede fra dem, dog saaiedes, at der er et yderst tyndt, svagt traadet Lag mellem dem, men som dog ikke besidder nogen Selvstændighed; derimod ere Benpladernes Rande mindre skarpe, afrundede og dannes af en svagt traadet Substanls med store runde Kjerner (Osteoblaster), som ligge pressede mod hverandre nærmest Sinus longitudinalis og uden at have Grene. Fjernere fra Sinus blive Kjernerne langagtige og kantede, lægge sig i Rækker og blive til store Benlegemer, men med kun korte Grene.