Boiumbraeen i Juli 1868 / af S.A. Sexe.

  • Sexe, S. A. (Sjur Aamundssøn), 1808-1888.
Date:
1869
Catalogue details

Licence: Public Domain Mark

Credit: Boiumbraeen i Juli 1868 / af S.A. Sexe. Source: Wellcome Collection.

Provider: This material has been provided by The Royal College of Surgeons of England. The original may be consulted at The Royal College of Surgeons of England.

    17/48 (page 15)
    Siderne af lisbræen, uden at have naaet Bunden, hvilket lod sig slutte deraf, at Vandet var taalelig reent og klart.1) De omhandlede 14 Bække toge sig ud som tynde Strænge om Morgenen, svulmede af Fylde i Middagstimerne og svandt ind igjen mod Kvælden; de havde Tid til fra Sol, Luft og den Grund, som de flød paa, at optage nogen Varme, førend de forstak sig under Bræen. Som Grund til denne hurtigere Bevægelse om Dagen kan endnu nævnes, at den større Vandstrøm, som gik under lisbræen om Dagen, var en stærkere Motor, end den svagere Strøm om Natten. At Bevægelsen i lisbræen retarderede mere og mere, jo længere ned, kom for det Første og især deraf, at en stor Deel af Isen løb bort som Vand fra det Indre af Bræen, for det Andet deraf, at lismassen spredtes ud til Siderne, og for det Tredie deraf, at Trykket a tergo tabte sig alt mere og mere, jo længere ned fra Linien cd. Dette Tryk, der bidrog til at bevæge den nedre Deel af Bræen, kunde nemlig ikke naa et fra cd fjernere liggende Punkt, uden at bevæge, hvad der laa imellem, hvorfor det for en større eller mindre Deel konsummeredes paa Veien. At Punktet 2 bevægede sig 0,993 Tomme pr. Time efter mine Iagttagelser og kun 0,735 Tomme pr. Time efter de Seue’s Observationer kom deraf, at Veiret var varmere, da jeg observerede, end da de Seue observerede. Punktet 3 bevægede sig baade efter mine og de Seue’s Iagttagelser 0,332 Tomme pr. Time. At Punktet 2 nærmede sig Punktet 3 hurtigere den ene Gang end den anden, kom deraf, at der løb mere lis bort som Vand fra lisbræens Indre i det varmere end i det mindre varme Veir. Saaledes forekommer det mig, at alle i Boiumbræen observerede Bevægelsesfænomener indtil Detail have fundet sin Forklaring. At lidet mægtige lisbræer, hvorfra lidet eller intet Vand løber ud, kunne blive liggende ube- vægelig paa skraa Underlag, bar sin rimelige Grund deri, at, naar Mægtigbeden er liden, saa er ogsaa den bevægende Kraft liden, medens Modstanden ikke bliver svækket ved Tø paa lisbræens Underflade og i dens Indre. Den saaledes benyttede Gletscherbevægelsestheori bar imidlertid tre svage Punkter. De tre Punkter ere: 1) Den bliver hypothetisk derved, at man ikke kan kvantitativt bestenpne eller maale, hvormeget Luft og Vand der synker igjennem, eiheller hvormeget Luft der strømmer under lisbræerne. 2) Der skal gives lisbræer, som deelviis ere frosne fast til deres Underlag; og 3) Theorien synes at anvise for liden Kraft til at bevæge lisbræer paa længere Strækninger, hvor Leiet bar liden Hældning, naar ikke et stærkt Tryk a tergo medvirker til Bevægelsen. Angaaende det svage Punkt (2) skal jeg gjøre et Par Bemærkninger: Det er ikke sagt, at de Sneemasser, hvoraf lisbræerne fremstaa, overalt have den samme Temperatur. Naar det sneer, er det ikke synderlig koldt; den Sneemasse, som ansamler sig, medens det sneer, eller overhovedet i mildt Veir, maa have en forholdsviis høi Temperatur; fyger derimod Sneen sammen i meget koldt Veir, saa faar man en Snemasse af forholdsviis lav Temperatur. Hvorvel nu den ene som den anden Sneemasse om Sommeren gjennemfiltreres af Regn og smeltet Snee, hvori ligger en Tendents til en Udjævning af Temperaturdifferentserne, saa er det allenfalds ikke utænkeligt, at Sneemassernes oprinde- 1) Som Exempel paa, hvorledes en lisbræ kan sluge Yand, kan jeg lier berette Følgende: Supliellebræens nedre Deel er en glacier remanié, nedstyrtet over en flere 100 Fod liøi Klippevæg-, fra lismassen ovenpaa Væggen kastede sig flere Bække udover denne, og toge Veien ind under lismassen nedenfor; den største af Bækkene kunde vel give en 3 Kubikfod Vand pr. Sekund. Den 8 Juli var jeg Vidne t'il en storartet Nedstyrtning af lis over bemeldte Klippevæg; Isen stoppede Veien for den største af Bækkene, saa at denne flød ovenpaa lisbræen : men ikke naaede denne Vandstrøm mange 100 Fod frem, førend den blev slugt af Bræen, uagtet jeg ikke saa nogen Sprækker, som modtoge den.